Rapporten 'Økonomisk partnervold i Danmark' samler den eksisterende viden om økonomisk partnervold, rummer konkrete anbefalinger og sætter fokus på en voldsform, der fortsat er overset herhjemme.

Et samfundsansvar: Rapportens overordnede konklusion er, at økonomisk vold ikke alene kan bekæmpes gennem strafferet.

Der er behov for et bredt samarbejde mellem lovgivere, finanssektoren, myndigheder, forskere og civilsamfundet, hvis mennesker skal have mulighed for at genvinde deres økonomiske frihed.

Canada: Økonomisk vold kræver en national strategi

Økonomisk vold er en alvorlig, men overset form for partnervold, som kræver en samlet national indsats. Det er hovedbudskabet i den canadiske rapport The State of Economic Abuse in Canada, der samler den nyeste viden om økonomisk vold og peger på, hvordan myndigheder, banker og retssystem bedre kan beskytte de voldsudsatte.

Rapporten beskriver økonomisk vold som en systematisk form for kontrol, hvor en partner begrænser den andens økonomiske frihed. Det kan ske ved at kontrollere adgang til penge, optage gæld i partnerens navn, forhindre arbejde eller uddannelse eller misbruge fælles økonomi til at fastholde kontrollen.

Ifølge rapporten fortsætter den økonomiske vold ofte længe efter, at forholdet er slut. Gæld, ødelagt kreditværdighed, konflikter om bolig og økonomiske forpligtelser kan fastholde mennesker i usikkerhed og afhængighed i mange år.

Økonomisk vold er et samfundsansvar

Rapporten understreger, at økonomisk vold ikke alene er et privat problem mellem to mennesker.

Den påvirker blandt andet:

• den økonomiske selvstændighed
• den psykiske trivsel
• boligstabilitet
• arbejdsliv
• børns opvækst
• den samlede samfundsøkonomi.

Derfor anbefaler rapporten en samlet national strategi, hvor både regeringen, finanssektoren, retssystemet, sociale myndigheder og civilsamfundet arbejder tættere sammen.

Rapportens centrale anbefalinger

Rapporten peger blandt andet på behovet for at:

• anerkende økonomisk vold som en selvstændig form for partnervold
• forbedre dataindsamlingen om økonomisk vold
• styrke retssikkerheden for de voldsudsatte
• udvikle bedre gældsrådgivning og økonomisk støtte
• uddanne fagpersoner i banker, retssystem og sociale myndigheder
• forbedre adgangen til juridisk bistand.

Forebyggelse er billigere end konsekvenserne

Rapporten fremhæver, at økonomisk vold har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Når mennesker mister deres økonomiske frihed, øges risikoen for fattigdom, psykiske problemer, hjemløshed og langvarig afhængighed af offentlige ydelser. Derfor konkluderer rapporten, at investeringer i forebyggelse og tidlig indsats både gavner de voldsudsatte og samfundet som helhed.

Økonomisk vold rammer millioner, men mange ved ikke, hvad de er udsat for

Økonomisk vold er langt mere udbredt, end de fleste forestiller sig. Alligevel genkender mange kvinder ikke selv, at de er udsat for vold. Det er hovedkonklusionen i rapporten Counting the Cost, som den britiske organisation Surviving Economic Abuse (SEA) offentliggjorde i 2025.

Rapporten bygger på en landsdækkende befolkningsundersøgelse gennemført af analyseinstituttet Ipsos blandt næsten 3.000 kvinder i Storbritannien. Formålet var at kortlægge både udbredelsen af økonomisk vold, dens konsekvenser og befolkningens kendskab til begrebet.

Undersøgelsen viser, at omkring 4,1 millioner britiske kvinder – svarende til 15 procent af alle kvinder i Storbritannien – har været udsat for økonomisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Forekomsten er endnu højere blandt kvinder med handicap og kvinder fra etniske minoriteter.

Mange mangler et sprog for volden

Et af rapportens mest opsigtsvækkende fund er, at kun omkring halvdelen af de kvinder, der havde oplevet økonomisk vold, selv beskrev deres oplevelser som økonomisk vold. Til gengæld kunne langt de fleste genkende de samme handlinger som vold, når de blev beskrevet hos andre. Rapporten peger derfor på, at manglende viden om økonomisk vold kan gøre det sværere at søge hjælp og bryde ud af en voldelig relation.

Økonomisk vold fastholder kvinder i forholdet

Næsten hver fjerde voldsudsatte kvinde oplyste, at den økonomiske kontrol gjorde det umuligt eller meget vanskeligt at forlade partneren. Rapporten beskriver blandt andet:

• kontrol over bankkonti
• begrænset adgang til egne penge
• gæld optaget i partnerens navn
• tilbageholdelse af børnebidrag
• ødelagt kreditværdighed
• økonomisk kontrol efter bruddet.

Konsekvenserne rækker langt ud over økonomien

Rapporten viser, at økonomisk vold også har store menneskelige konsekvenser.

Blandt de kvinder, der havde været udsat for økonomisk vold:

• oplevede mange angst, depression eller andre psykiske følger
• måtte en betydelig andel låne penge for at dække helt almindelige leveomkostninger
• mistede nogle deres bolig eller måtte flytte i midlertidig indkvartering.

Rapportens anbefalinger

SEA anbefaler blandt andet:

• større offentlig oplysning om økonomisk vold
• bedre uddannelse af fagprofessionelle
• at økonomisk vold indgår i nationale undersøgelser af partnervold
• styrket støtte fra banker og finansielle institutioner
• bedre muligheder for økonomisk genopbygning efter et voldeligt forhold.

Fakta om rapporten

Titel: Counting the Cost: The Scale and Impact of Economic Abuse in the UK
Udgiver: Surviving Economic Abuse (SEA)
År: 2025
Datagrundlag: Landsdækkende befolkningsundersøgelse gennemført af Ipsos blandt næsten 3.000 kvinder i Storbritannien.

Økonomisk partnervold kan få dødelige konsekvenser

En britisk rapport fra marts 2026 viser, at økonomisk vold spiller en central rolle i mange dødsfald relateret til partnervold. Økonomisk kontrol kan fastholde ofre i farlige relationer og i nogle tilfælde være en faktor i både partnerdrab og selvmord.

Økonomisk vold fra en partner er langt mere udbredt og farlig, end mange hidtil har været klar over. Det viser rapporten Hidden Risk, Fatal Consequences: Economic Abuse in Domestic Homicide Reviews, som organisationen Surviving Economic Abuse har udarbejdet på baggrund af en analyse af 454 såkaldte 'Domestic Homicide Reviews' i England og Wales. Disse undersøgelser gennemføres, når en person dør som følge af partnervold – enten ved drab, selvmord eller andre dødsfald relateret til vold i nære relationer.

Analysen omfatter sager fra perioden 2012 til 2024, og rapporten viser, at økonomisk vold indgår i mere end halvdelen af de undersøgte dødsfald, hvor gerningspersonen er en nuværende eller tidligere partner. Samlet set fandt forskerne, at 51 procent af sagerne indeholdt økonomisk vold i forbindelse med partnervold. 

Økonomisk vold kan antage mange former, men forskerne samler handlingerne i tre hovedtyper:

• Økonomisk udnyttelse, hvor en partner misbruger den andens penge, indkomst eller værdier. Forekommer i 59 procent af sagerne. 
  
  
• Økonomisk sabotage, hvor gerningspersonen aktivt underminerer partnerens økonomi eller muligheder for at arbejde og forsørge sig selv. Det forekommer i 52 procent af sagerne.
  
  
• Økonomisk begrænsning, hvor en partner kontrollerer eller begrænser den voldsudsattes adgang til penge. Det forekommer i 49 procent af sagerne.

Ønsket om at fastholde den voldsudsatte i relationen

Rapporten viser også, hvordan økonomisk vold ofte indgår i et bredere mønster af kontrol. Mange gerningspersoner bruger økonomien til at fastholde deres partner i relationen eller til at fortsætte kontrollen efter et brud. For eksempel kan en partner forhindre den anden i at arbejde, stifte gæld i offerets navn, nægte at betale børnebidrag eller misbruge retssystemet til at skabe økonomisk pres. Konsekvenserne kan være alvorlige. I flere sager var økonomisk afhængighed en afgørende faktor, der gjorde det svært for den voldsudsatte at forlade relationen.

Partnerdrab og voldsudsattes selvmord

Rapporten viser også, at dødsfald ved selvmord forekommer relativt ofte i sager, hvor økonomisk vold er en del af den samlede vold i forholdet. Samtidig peger rapporten på, at økonomisk vold ofte bliver overset af myndigheder og fagpersoner. I mange af de gennemgåede sager havde offeret haft kontakt med politi, sundhedsvæsen eller sociale myndigheder før dødsfaldet, uden at den økonomiske vold blev identificeret eller vurderet som en væsentlig risikofaktor.

Forskerne konkluderer derfor, at der er behov for langt større opmærksomhed på økonomisk vold i arbejdet med at forebygge partnervold og partnerdrab. Blandt anbefalingerne er mere uddannelse af fagpersoner, bedre risikovurderinger og en tydeligere integration af økonomisk vold i myndighedernes arbejde med at håndtere sager om vold i nære relationer.

Ifølge rapporten kan en bedre forståelse af økonomisk vold være afgørende for at forebygge fremtidige dødsfald og hjælpe mennesker ud af farlige relationer i tide.

Bankerne spiller en nøglerolle i kampen mod økonomisk vold

Økonomisk vold rammer millioner af kvinder i Storbritannien og udspiller sig ofte gennem helt almindelige bankprodukter. En britisk rapport fra november 2025 viser, hvordan banker – gennem design, data og menneskelig indsigt – kan forebygge misbrug og styrke voldsudsattes økonomiske frihed

Økonomisk vold er en udbredt, men ofte overset form for vold i nære relationer. I Storbritannien har over 4 millioner kvinder oplevet økonomisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Volden udspiller sig ikke kun i hjemmet, men også gennem bankkonti, lån, kreditkort og fælles økonomi.

En rapport fra forskere og organisationen Surviving Economic Abuse peger på, at bankernes systemer utilsigtet kan understøtte volden. Gerningspersoner kan misbruge fælleskonti, optage gæld i partnerens navn, sende truende beskeder via betalingsoverførsler eller blokere adgangen til egne penge. Ofte reagerer bankerne først, når skaden allerede er sket.

Rapportens centrale budskab er, at bankerne kan – og bør – arbejde mere forebyggende. Gennem samarbejde mellem voldsudsatte kvinder og bankansatte har projektet identificeret konkrete løsninger: bedre beskyttelse af fælleskonti, mulighed for at dele eller fryse midler ved vold, og udvikling af systemer der kan opdage mønstre, som tyder på økonomisk vold.

Samtidig understreges betydningen af menneskelig kontakt og traumeinformeret rådgivning. Teknologi kan hjælpe med at opdage risici, men støtte og sikkerhed kræver uddannede medarbejdere, der tror på den, der står på den anden side.

Viden om økonomisk vold skal skabe international forandring

Den britiske organisation Surviving Economic Abuse (SEA)arbejder for at skabe reel forandring for mennesker, der har været udsat for økonomisk vold. Organisationen bygger sit arbejde på både forskning og erfaring og bidrager aktivt til den voksende internationale viden om økonomisk misbrug.

I løbet af de seneste ti år er mængden af forskning i økonomisk vold og de økonomiske konsekvenser af partnervold vokset markant. En af de organisationer, der har bidraget med viden er 'Surviving Economic Abuse (SEA). Den britiske organisation har samlet denne viden i et forskningsbibliotek, som rummer undersøgelser fra både Storbritannien og resten af verden. Formålet er at styrke forståelsen af, hvordan økonomisk vold udfolder sig – og hvordan samfundet bedst kan forebygge og bekæmpe den.

SEA bruger forskning til at synliggøre omfanget og konsekvenserne af økonomisk vold og til at sikre, at de voldsudsattes erfaringer bliver udgangspunktet for forandring. Data omsættes til handling: organisationen udvikler politik, påvirker praksis og klæder fagfolk på tværs af sektorer bedre på til at reagere effektivt.

Blandt temaerne i SEA’s forskning er:

• Omfanget af økonomisk vold i Storbritannien

• Global viden om økonomisk vold

• Kontrollerende og tvangsmæssig adfærd

• Økonomisk vold og politik

• Tvungen gæld

• Finanssektorens rolle og ansvar

• Økonomisk vold og sociale ydelser

• Erfaringer under Covid-19

Et internationalt vidensnetværk

For at styrke samarbejdet på tværs af lande har SEA etableret et internationalt forsknings- og praksisnetværk om økonomisk vold, der blev oprettet i kølvandet på organisationens grundlæggers Churchill Fellowship. Netværket deler viden og erfaringer gennem nyhedsbreve og samarbejder mellem fagfolk, forskere og beslutningstagere. Som en australsk politileder formulerer det:

“At dele viden er vejen frem – det forhindrer, at vi opfinder den dybe tallerken igen, og understreger, at økonomisk vold er et globalt problem.”

Netværket har i dag over 100 medlemmer fordelt på syv lande og vokser løbende. 

UK Finance:

Fra kontrol til økonomisk frihed

UK Finance, som er den britiske bank- og finanssektors brancheorganisation, har i maj 2024 udarbejdet en rapport i samarbejde med den nationale organisation Surviving Economic Abuse (SEA), Money Advice Plus (MAP) og Domestic Abuse Commissioner Nicole Jacobs. Formålet er at forbedre finanssektorens evne til at opdage, forebygge og afhjælpe økonomisk partnervold.

Rapporten slår fast, at økonomisk vold ikke kun er et privat problem, men en samfundsopgave. Banker, myndigheder og lovgivere skal samarbejde om at fjerne de økonomiske lænker, der fastholder voldsudsatte i afhængighed.
UK Finance opfordrer i rapporten den britiske regering til at nedsætte en national taskforce for økonomisk vold og sikre, at ofre kan bevæge sig fra kontrol til økonomisk frihed.

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Rapporten indeholder fem overordnede anbefalinger med i alt 26 konkrete indsatser:

1. Forebyggelse og oplysning: Offentlige myndigheder, banker og civilsamfund skal samarbejde om at øge kendskabet til økonomisk vold og udvikle sikre måder at opdage og stoppe den på.

2. Et koordineret system: Der skal etableres et samlet “økosystem” af banker, myndigheder og organisationer, der kan reagere hurtigt og effektivt på ofres behov – fx gennem en fælles “Fortæl det én gang”-løsning, så den voldsudsatte ikke skal gentage sin historie.

3. Juridisk støtte og gældsadskillelse: Ofre skal kunne få gratis juridisk rådgivning til at adskille fælles økonomi og gæld. Lovgivningen bør ændres, så realkredit og lån lettere kan deles op, og domstole skal kunne gribe ind, hvis en part nægter at følge en afgørelse.

4. Styrket retshåndhævelse: Myndighederne skal sikre hurtigere sagsbehandling og retsforfølgelse af økonomisk vold samt give banker mulighed for – med kundens samtykke – at indberette mistænkelige forhold.

5. Lovændringer og sektoransvar: Regler for basale bankkonti, forbrugerkredit og samlevende par bør revideres, så banker kan lukke konti for personer, der misbruger betalingssystemet til at udøve vold, og så ofre kan blive stående på deres boliglån.

Økonomisk vold og psykiske eftervirkninger efter et brud

Økonomisk vold kan give langvarige psykiske konsekvenser. Det dokumenterer en rapport fra 2025 under overskriften 'Relationships Between Economic Abuse and Depression, Anxiety, and Stress in Women After Ending a Romantic Relationship'

Den økonomiske vold sætter dybe spor i kvinders mentale helbred – også mange år efter forholdet er slut. En rapport fra 2025, udarbejdet ved Keiser University i Florida af forskeren Melissa Walley Packwood, viser, at økonomisk partnervold ikke slutter, når forholdet gør det. Tværtimod peger undersøgelsen på, at kvinder, der har været udsat for økonomisk kontrol, ufrivillig gældsætning eller økonomisk udnyttelse ofte kæmper med depression, angst og stress i mange år efter bruddet.

I studiet deltog 54 kvinder, som alle havde forladt et voldeligt forhold mindst ét år tidligere. Ved hjælp af anerkendte måleredskaber for både økonomisk vold og psykisk belastning blev der påvist en klar statistisk sammenhæng mellem graden af økonomisk vold og sværhedsgraden af psykiske symptomer. Jo mere omfattende kontrollen og udnyttelsen havde været, desto større var risikoen for langvarige psykiske efterreaktioner.

Ifølge forskningen kan effekten af økonomisk vold mærkes helt op til ti år efter et forhold. Det understreger, at økonomisk vold ikke blot handler om penge – men om tab af frihed, selvværd og handlekraft.

Rapporten anbefaler, at både myndigheder og behandlingssystemer anerkender de psykiske eftervirkninger som en integreret del af hjælpen til voldsudsatte. Der er behov for indsatser, der kombinerer økonomisk rådgivning og psykologisk støtte, samt for mere forskning i de langsigtede konsekvenser af økonomisk vold.

Melissa Walley Packwoods forskning giver dermed et stærkt videnskabeligt grundlag for at forstå økonomisk vold som en vedvarende form for traumatisering, der fortsætter, længe efter den fysiske vold er ophørt.

Økonomisk vold mod kvinder

– en overset form for partnervold

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem kvinder og mænd (EIGE 2023) definerer økonomisk vold som enhver handling eller adfærd, der påfører et menneske økonomisk skade.

Økonomisk vold udspringer ifølge EIGE af kønsulighed og traditionelle kønsnormer og forekommer ofte i nære relationer, hvor den voldsudsatte får begrænset sin adgang til, brug af eller kontrol over egne penge og ressourcer.

EIGE opdeler økonomisk vold i tre hovedformer:

• Økonomisk kontrol– fx at nægte adgang til penge, opsparing eller beslutninger om økonomi.

• Økonomisk udnyttelse– fx at tage partnerens indkomst, stifte gæld i dennes navn eller sælge ejendele uden samtykke.

• Økonomisk sabotage– fx at forhindre den voldsudsatte i at tage uddannelse eller arbejde.

Ifølge EIGE’s analyser har i gennemsnit 12 procent af kvinder i EU oplevet økonomisk vold fra en partner, efter at de er fyldt 15 år. Risikoen er særlig høj for kvinder, der lever i fattigdom, har handicap eller tilhører marginaliserede grupper.

Rapporten viser, at økonomisk vold ofte fortsætter efter et brud, fx ved at voldsudøveren nægter at betale børnebidrag eller ved urimelige økonomiske aftaler. Konsekvenserne er alvorlige: tab af økonomisk selvstændighed, gæld, arbejdsløshed, psykisk mistrivsel og social isolation.

Kun ni EU-landehar lovgivning, der eksplicit kriminaliserer økonomisk vold (herunder Belgien, Kroatien og Slovenien). EIGE opfordrer EU og medlemslandene til at indføre fælles definitioner, bedre dataindsamling og dedikeret finansiering, så økonomisk vold anerkendes og bekæmpes på linje med fysisk og psykisk vold.