Når bodelingen trækker i langdrag

SVAR FRA DOMSTOLSSTYRELSEN

Når volden fortsætter efter bruddet

Psykisk og økonomisk partnervold kan fortsætte længe efter et brud og flytte ind i bodelingen. Bodelingssager er ikke særskilt reguleret, når der foreligger oplysninger om partnervold. Det rejser spørgsmålet, om systemet er rustet til at genkende fortsættelsesvold.

17. august 2026

Af Anne-Mette Barfod, stifter af Powerkvinderne og Pengevold.dk

Leder af Center for økonomisk partnervold

Et brud betyder ikke nødvendigvis, at volden ophører. Den kan ændre form og arena. Det betegnes blandt andet som eftervold eller fortsættelsesvold: Den tidligere partner har ikke længere samme adgang til den voldsudsattes hverdag, men kontrollen kan fortsætte gennem de forbindelser, der består efter samlivets ophør. Fælles børn, bolig, gæld, formue, virksomheder og selve bodelingen kan skabe kontaktflader, hvor kontrollen kan fortsætte.

I en bodelingssag kan det være vanskeligt at skelne en hård økonomisk konflikt fra økonomisk fortsættelsesvold. En indsigelse er ikke i sig selv vold. Det er et advokatskifte, manglende enighed eller en langvarig sag heller ikke. Men hvis økonomiske eller juridiske handlinger indgår i et allerede etableret mønster af kontrol og systematisk bruges til at forsinke, udmatte, skabe omkostninger eller fastholde den tidligere partner i økonomisk usikkerhed, bliver konteksten afgørende. Den enkelte handling kan fremstå legitim isoleret set, mens mønstret kan have en helt anden karakter.

Det skaber en særlig udfordring for et retssystem, der som udgangspunkt møder to parter efter de samme procesretlige regler. For parterne er ikke nødvendigvis lige stillet, blot fordi reglerne er de samme. Efter et forhold præget af psykisk eller økonomisk vold kan der allerede eksistere en betydelig asymmetri i økonomisk viden, adgang til dokumentation, ressourcer og mulighed for at holde til en langvarig juridisk proces. Formel ligebehandling er derfor ikke nødvendigvis det samme som reel ligestilling mellem parterne i en voldelig relation.

Når systemet ikke har et særskilt blik for volden

Det interessante er derfor ikke alene, om skifteretten behandler begge parter korrekt efter gældende regler. Spørgsmålet er også, om reglerne og processerne er indrettet til at identificere situationer, hvor en tilsyneladende almindelig økonomisk konflikt samtidig kan fungere som en fortsættelse af tidligere kontrol.

Det er en særlig problemstilling ved psykisk og økonomisk partnervold, fordi volden ofte består af handlinger, som isoleret betragtet kan se almindelige eller legitime ud. At disponere over penge, være uenig om økonomien, stille krav, kontakte en advokat eller gøre indsigelser er ikke i sig selv vold. Det er mønstret, konteksten og konsekvenserne, der kan gøre økonomiske handlinger til redskaber for kontrol.

En langvarig bodeling kan samtidig have konkrete økonomiske konsekvenser. Den kan medføre advokatudgifter, renter og andre omkostninger og fastholde parterne i uafklarede økonomiske relationer. For en voldsudsat, der forsøger at etablere et selvstændigt liv efter et voldeligt forhold, kan selve tiden derfor få betydning: Jo længere den økonomiske forbindelse består, desto længere kan mulighederne for en endelig økonomisk adskillelse være begrænsede.

Ingen særlige procesregler

Den 10. februar 2026 rettede jeg henvendelse til Domstolsstyrelsen med en række spørgsmål om håndteringen af bodelingssager, hvor psykisk eller økonomisk partnervold indgår. Jeg spurgte blandt andet, om skifteretterne har særlige retningslinjer for bodelingssager med vold og kontrol som baggrund, om der findes procedurer til at begrænse urimeligt lange forløb, og om der arbejdes med særlige hensyn til den part, der har været udsat for vold.

Den 6. maj 2026 modtog jeg Domstolsstyrelsens svar, hvor styrelsen skriver:

"Bodelingssager er således underlagt de almindelige procesretlige regler og er ikke særskilt reguleret med hensyn til håndtering af sager, hvor der foreligger oplysninger om partnervold."

Domstolsstyrelsen fortsætter:

"Retsplejeloven indeholder heller ikke særlige bestemmelser, der specifikt regulerer behandlingen af bodelingssager i tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om psykisk eller økonomisk vold. Sagsbehandlingen sker derfor efter de almindelige procesretlige regler, som er generelt udformet og finder anvendelse uanset sagens karakter."

Domstolsstyrelsen understreger samtidig, at styrelsen som administrativ myndighed ikke har kompetence til at udtale sig om domstolenes konkrete sagsbehandling eller om, hvordan skifteretterne generelt forholder sig til retssikkerhedsmæssige problemstillinger i den enkelte sagstype. 

Når ens regler møder ulige parter

Svaret fra Domstolsstyrelsen dokumenterer noget principielt vigtigt:

Der findes ikke særlige procesretlige regler for bodelingssager, hvor der foreligger oplysninger om psykisk eller økonomisk partnervold.

Det rejser et spørgsmål, som rækker ud over den enkelte bodeling:

Hvis fortsættelsesvold kan udspille sig gennem økonomiske og juridiske processer efter et brud, bliver det afgørende, om systemet kan genkende, når en tilsyneladende almindelig økonomisk konflikt samtidig indgår i et mønster af fortsat kontrol. For formel ligebehandling er ikke nødvendigvis det samme som reel ligestilling mellem parterne.

Når almindelige handlinger bliver en del af eftervolden

At trække en bodeling i langdrag kan være én blandt flere metoder, en voldsudøver tager i brug efter et brud for at fastholde sin magtposition. Det afgørende er ikke nødvendigvis den enkelte handling, men om den indgår i et mønster af fortsat kontrol med henblik på at presse og udmatte den voldsudsatte

Eftervold handler ikke nødvendigvis om den enkelte handling, men om mønstret og sammenhængen. At gøre indsigelse i en bodeling, være uenig om samvær eller børnebidrag, kontakte en myndighed eller ønske at beholde en fælles bolig er ikke i sig selv vold. Det samme gælder forsinkelser og uenigheder under en bodeling.

Men når sådanne handlinger indgår i et allerede eksisterende mønster af vold og systematisk bruges til at kontrollere, skade, overvåge, udmatte eller fastholde den tidligere partner i økonomisk eller juridisk usikkerhed, kan de være en del af voldens fortsættelse efter bruddet. Forhaling af en bodeling kan dermed være ét blandt flere redskaber i eftervolden.

Netop derfor kan eftervold være vanskelig at få øje på. Den kan bevæge sig på tværs af økonomi, familieliv, myndigheder, retssystem, sociale relationer og teknologi, mens den enkelte fagperson eller myndighed måske kun ser en lille del af det samlede forløb.

Handlingerne kan hver for sig ligne almindelige konflikter eller legitime dispositioner. Først når de ses i sammenhæng med relationens historie og det samlede mønster, kan det blive synligt, om der er tale om almindelig konflikt – eller fortsat kontrol efter bruddet.